For de fleste tilbygnings-, ombygnings- og renoveringsprojekter som omhandler klimaskærmen af en bygning stilles principielt et krav til energiforbedring, hvis det er rentabelt.
Dokumentationskravet spænder fra en simpel beregning eller vurdering af de enkelte konstruktioner til mere omfattende varmetabsrammeberegninger og til egentlige komplette energirammeberegninger for de mere komplekse og omfattende projekter.
Om projektet indebærer en udskiftning af varmeanlæg eller renovering af tag er det rationelt at anskue projektet holistisk – det ene tiltag kan åbne muligheder for det andet.